Archive Anecdotage

46 Forhandlingsevner

Mens vi slentrede gennem onsdags-markedet I Quarteira på Algarve-kysten, sagde den skønne B ‘Hvis du ser noget, du kan lide her, køber jeg det som din fødselsdagsgave’.

Jeg havde allerede fået øje på en bod med usædvanlige lædervarer, alt sammen smukt håndlavet og smykket med vævet rødt stof, så vi snoede os tilbage gennem menneskemængden.

‘Der’ sagde jeg og pegede på en mappe, ‘dén der´.

Jeg blev opmuntret til at prutte om prisen, så jeg gik hen og spurgte fyren, hvad han mente ville være en fair pris for sådan et smukt stykke håndværk.

‘Halvtres euro’ sagde han uden tøven.

‘Hvad med tres?’ replicerede jeg selvsikkert.

‘Halvfjerds’, sagde han med et underligt udtryk I øjnene.

‘Femogfirs’ pressede jeg ham i defensiven….

...og så mærkede jeg en skarp smerte i mit øre, da det blev holdt fast og drejet rundt.

Tuskhandelen stoppede pludseligt; jeg blev revet væk fra forhandlingerne på det afgørende tidspunkt.

Jeg følte mig ret sikker på, at jeg kunne have fået tingen for et hundrede euro, minimum.

Den skønne B vendte senere tilbage til boden og fik mappen for femogtyve euro.


© Ian Gillan 2009

Gå tilbage til:
back to the archive anecdotage