Questions - you got 'em; answers - we got 'em

68 – Chok og lov, opvarming, problemer med registrering af spirer, kvindeligt road crew,
samarbejde med Randy, fodtrins-erindring

Fra: Keith Thompson

Kære Ian

Jeg er meget ked af at høre om din dom. Ulykkeligvis var det et skrækindjagende og frygteligt formiddagsblad, der bragte nyheden. Jeg havde selv en dårlig planlagt fødselsdagsfest tilbage i 80’erne, da min kone var gravid i ottende måned. Drengene i blåt lagde mig hen over min gamle Ford Escort-ejendom, i ægte Starsky og Hutch-stil, blot få hundrede meter fra mit hjem, hvorefter de tog mig med til stationen, smed mig ind i en celle, hvor jeg skulle tisse i en flaske, mens en fyr inde ved siden af blev sparket i hovedet. Flot.

Jeg kan dog også huske en vis Garth Crockett, som spillede på min lokale rock-club på omtrent det samme tidspunkt, så det kan ikke have været et helt dårligt tidspunkt. Åh ja, jeg fik aldrig takket dig. Du spillede i Birkenhead to gange (én gang med et flyvefærdigt ’Gillan’ og derefter med en post-Purple Garth). Dette er relevant. Du muntrede mig op. Helt enkelt.

Jeg ved, hvad du går igennem. Fortrydelse. At kunne skrue tiden tilbage. Skam. Ja, jeg fortjener det. Åndssvagt af mig. Hvad tænkte jeg på? Men det går over, og ingen blev slået ihjel, hvilket altid var det forsonende for mig. Hvis noget var sket med dig, havde vi grædt. I stedet er vi glade i bevidstheden om, at du stadig er blandt os. Vær stærk og nyd dine rejser med Purple. Vi ses i Manchester med Frampton og Thunder.

Keith Thompson
En ældgammel fan

Hej Keith

Mange tak for dit forstående brev – med hensyn til min nylige dom for at have kørt med for meget alkohol i blodet.

Jeg har fået frakendt kørekortet i 16 måneder og fået en bøde på 500 pund plus 50 pund til sagens omkostninger. Jeg var chokeret og ydmyget på blot få minutter, da det gik op for mig, at jeg havde brudt loven. Chokeret fordi jeg ikke anede, at jeg lå ’over grænsen’. Ydmyget fordi min arrogance var blevet hamret i gulvet. Jeg tilbragte natten i en celle et stykke fra mit hjem. Så tak fordi du skriver, at du forstår, hvad jeg går igennem. Det får én til at tænke, gør det ikke?

Hilsen Ian

Fra: Peter Helperin

Hej Ian

Før jeg stiller dig 2 spørgsmål, skal jeg først undskylde for en pinlig ting, som min hjerne udførte.

Sidste år tog jeg til en DP-koncert i Malmö. Jeg var begejstret ikke blot på grund af koncerten, men også fordi jeg havde et backstage-pas, og jeg skulle måske møde bandet!! Det var den første gang jeg var bag scenen, og jeg anede faktisk ikke, hvor jeg skulle gå hen. Efter at have prøvet at få nogle oplysninger fra medhjælperne i omkring 10 minutter om, hvor jeg kunne finde bandet, opgav jeg og gik mod udgangen, hvor jeg så en gruppe mennesker, som så ud til at være i den samme situation som mig. Efter et stykke tid blev vi ført ind i et lokale, hvor vi blev bedt om at vente på bandet. Efter et stykke tid kom Don Airey og så Steve, Ian P og Roger. Jeg havde taget et billede af dig med, som jeg håbede at få signeret af dig.. Efter et stykke tid dukkede du op, og jeg fik billedet signeret, og en eller anden tog et billede af dig og mig. Og så kollapsede min hjerne. Jeg hørte mig selv sige:

Du ligner min far!

Du kiggede på mig og sagde:

Dét opfatter jeg som et kompliment.
Jeg rødmede.
Og nu til spørgsmålene.

Har du og bandet nogen indflydelse på, hvem der varmer til koncerterne før jer? Eller er det jeres manager, der afgør det? Har du nogensinde hørt det spanske band Jarabe de Palo? Selvom mit spanske er meget dårligt, gør deres musik og tekster mig virkelig glad. Hvis du ikke har hørt dem, skulle du lytte til deres album ’De vuelta y vuelta’. Jeg tror, de ville være et anderledes men godt opvarmningsband til DP.

Venlig hilsen
Peter

Hej Peter

Tak for dit brev.

Det første kan jeg sagtens sætte mig ind i – da jeg også har haft mange pinlige øjeblikke i mit liv. For eksempel – og lig dit eksempel – da jeg mødte op til mit første ’samtale’ vedrørende jobbet i Deep Purple…det-var-faktisk-ret-skræmmende. Så undlad dine bekymringer, vi har alle vores svære situationer.

Som svar på dit første spørgsmål…du har rørt ved et spørgsmål som ligger mig meget på sinde. Opvarmningsbands. I midten af 60’erne var jeg i et band som hed Episode Six -*Roger Glover på bas*. Vi fik et job på en Dusty Springfield-tour – med start på Finsbury Park Astoria. Vi fik 7 minutter som opvarmning til det første set, og 4 minutter som opvarmning til det andet set – det ultimative opvarmningsband.

Vi var – musikalsk set – ret gode, men i løbet af de tre uger lærte vi mere, end en selvindbildsk kunne optage. Beklager, men jeg har ikke hørt om ’Jarabe de Palo’ eller ’De vuelta y vuelta’, men jeg vil gerne ønske dem held og lykke.

Vi har faktisk ikke megen indflydelse vedrørende opvarmningsbands. Vi bliver dog rådført inden det bliver endeligt aftalt.

Hilsen ig

Fra: David White

Hej Ian

Det er et stykke tid siden, jeg sidst skrev (undskyld).. Jeg holder konstant øje med dine Qs & As, men fik aldrig skrevet – før nu.

Jeg vil gerne kort tale om rosenkålen ’Peer Gynt’. Siden den blev introduceret sidst i 60’erne, har det været en fast favorit for os amatør-dyrkere. Det var én af de første F1 hybrid kål med hele den pålidelighed, dét gav, og faste, talrige og velsmagende kålhoveder. En sort høstet fra september til december, og blandt amatør-dyrkere blev den hurtigt den førende efterårs- og julekål, og er i øjeblikket én af de mest populære rosenkål i Storbritannien. Ifølge loven skal ’Peer Gynt’, ligesom alle andre grøntsags-sorter, kontrolleres af en ’vedligeholder’, oftest et kommercielt frøfirma, som har ansvaret for at fremavle og levere de bedste eksemplarer, således at sorten forbliver ren og sund. ’Vedligeholderen’ af ’Peer Gynt’ er et hollandsk firma med navnet Syngenta, som i sin visdom har besluttet, at det ikke vil forny registreringen af kålen og trækker den tilbage. To førende britiske frøfirmaer, som har indset, at mange amatør-havefolk i Storbritannien ønsker at fortsætte med at dyrke ’Peer Gynt’, har hver især tilbudt at overtage vedligeholdelsen af sorten, men begge blev afvist!

Jeg ved godt, at nogle vil sige ’og hvem fanden bekymrer sig om dét’, men lige meget om det er kål eller bananer, så har vi helt sikkert her endnu et eksempel på diktatur, hvor dem, der bestemmer kan afgøre hvilken type mad vi kan spise, og nu også hvad vi må dyrke! Jeg skal i år dyrke en Purple-sort – mens jeg endnu må!

Stadig forelsket i Bananas, House of Pain er godt nok for mig.

Held og lykke til Queens Park Rangers. Det vil være skønt at se dem i første division – ses vi måske på Portham Road??

David

Hej David

Tak for dit tankevækkende brev. Jég bekymrer mig faktisk om det, og jeg synes, at det snart må til at være slut, ikke sandt; revolutionen starter her. Engelske havefolk forén eder! Vi vil dyrke ’Peer Gynt’ og til helvede med Bruxelles-kålhovederne. Paradokset vil forvirre Idiotkratiet, og når de langt om længe når hen ad havestien, vil de første afgrøder allerede være smuglet ind i køkkenet. Når de onde inspektorer fra den yderste dags spanske inkvisition – Le Questionnaire des Jardinaires (eller Gardeners Question Time som det er kendt som i Blighty) – snuser rundt i grøntsagsbedene for at finde beviser på uafhængig husførelse, vil vi tilfældigt med vilje tabe låget til kompostbeholderen; når det atter bliver efterår, vil de være umulige at skelne fra det organiske materiale, de så længe har forsøgt at forurene. Derefter kan vi blande dem op med en god portion landbrugsgødning og putte dem tilbage, hvor de hører hjemme – i jorden. Den gode hedenske jord.

Hvis jeg er i landet, når Queens Park Rangers spiller på Portham Road – så er jeg der.

Hilsen ig

Fra: skoufidaki@hotmail.com

Du har turneret længe nok til at kunne besvare dette spørgsmål:

Er der nogle kvindelige roadies i musikverdenen? Har du oplevet nogle kvindelige lydfolk til jeres koncerter?

Jeg har for nyligt afsluttet et kursus for lydfolk, og inden jeg begyndte at drømme om at starte et arbejde i ’Lyd-Verdenen’, besluttede jeg at få nogle råd og indblik fra ’en topfigur’…Så hvis du har tid og interesse, vil jeg gerne have svar.

Jeg sender dette brev fra Athen i Grækenland (ja, jeg var til jeres koncerter, da I var her), men jeg er mest interesseret i den nordeuropæiske musikscene, da der – for at sige det mildt – ikke er ret mange kvinder beskæftiget med live-optrædener hér. Jeg ser frem til dit svar.

Stella Koufidaki

Hej Stella

Som svar på dit spørgsmål, ja, der er kvindelige roadies, herunder lydfolk. For øjeblikket har vi fem kvinder blandt vores tour-folk. En assisterende tour manager, en lydkvinde, en garderobemedarbejder, én i madafdelingen, én buschauffør og én truck-fører. Der er ingen lukkede døre nu om dage. Vi ansætter dog ikke direkte, og alt vores personale – bortset fra vores personlige medarbejdere – er hyret gennem et selskab. Vi sender dig en kontaktadresse til lydfirmaet, som vi bruger i Tyskland, man ved aldrig.

Hilsen og held og lykke, ig

Fra: HA også kendt som Thefreakfactory@aol.com

Hej Ian

Vil du venligst fortælle noget uddybende om dit mystiske samarbejde med Randy California i 1977? Blev der rent faktisk indspillet nogle numre med henblik på et album, og hvad er der blevet af dem? Da Randy druknede, var jeg knust. Jeg er overbevist om, at hvad I end måtte have skabt sammen, så må det være noget meget særligt.

H.A. fra Imperial Beach CA

Hej H.A.

Tak for din forespørgsel. Randy var én af mine gode venner, og jeg føler også tabet hårdt.

Desværre arbejdede vi ikke sammen i studiet. Jeg ville have ham med på min U.K-turné, men vi kunne ikke helt betale ham dét, han ønskede. Så jeg tilbød ham gratis tid i mit studie, idet han ønskede at indspille et album i London. Jeg kan ikke præcist huske, hvor længe det var, men han var glad for aftalen og tog alle de indspillede bånd med sig, da han rejste.

Turnéen fortsatte, vi delte bus og havde mange magiske timer sammen. Randy’s humor var altid nærværende; han klagede en del (og med rette) over Trust House Forte-hotellerne, som vi som regel boede i. For eksempel sagde han en dag til mig ’…Mit værelse er så lille; jeg satte nøglen i nøglehullet og smadrede vinduet…’ Hans ånd lever videre.

Hilsen, ig

Fra: keithvenrick@msn.com

Jeg vil fortælle Ian Gillan, at jeg for nylig kom i tanke om dengang, hvor jeg trådte på hans fod i Colorado ved Cherry Creek Reservoir.

Keith

Hej Keith

Øh, javel ja.

Hilsen, ig

(ja det er den knivskarpe intellektualitet, som jeg altid ser frem til, når jeg skal redigere denne side – steve/ed)

Gå tilbage til:
Back to the Q&a index