Questions - you got 'em; answers - we got 'em

71 – Uset, størrelsen på en banan, Barbie-que-dukke, manglende JCS filmoptræden, stemmetransplantationer

Fra: Neil Wakeman

Hej Ian,

Kører du i en sort Hummer med nummerpladen GILLAN????

Hvis du gør, passerede du os udenfor Hollybush-pub’en ved Stourbridge til Bromsgrove Road. Besøgte du Robert Plant? Han bor ikke så langt derfra.

Du var god på Sabbath-albummet, selvom det var for en kort bemærkning.

Tak for musikken.

Gamle dages rock var god.

Tak... fra Neil.

Hej Neil

Tak for spørgsmålet. Jeg er ked af at måtte skuffe dig, men jeg kører ikke i en Hummer, og jeg har heller ikke personlige nummerplader - måske var det Robert Plant. Jeg har en 30 år gammel Land Rover, og du ville sikkert ikke kunne se nummerpladerne for bare mudder.. Jeg har dog en t-shirt med en trykt tekst på brystet; hvor der står ’Jeg er forsanger i mit band’.

Glad for at du kunne lide Born Again – det kunne jeg også.

Jeg har faktisk lige genindspillet ’Trashed’ sammen med mange andre sange fra tidligere på mit jubilæums-album med titlen ’Gillan’s Inn’

Hilsen ig

Fra: Adam Gelston

Om jeg skriver til Caramba eller Ian Gillan har jeg ingen anelse om, men dette er henvendt til Ian…Hvilke fans rettede I albummet Bananas mod, da I skrev/indspillede det…Unge eller gamle??? Eller var det rettet mod alle…?

Adam, 15, Dublin

Hej Adam

Tak for spørgsmålene, de er meget interessante.

For det første skriver du til mig personligt; vi har et automatisk system på Caramba, således at alle spørgsmål sendt til Q&A bliver sendt direkte til min personlige email adresse. Jeg læser alle spørgsmål. Jeg ser bort fra nogle, fordi de allerede er blevet besvaret. Nogle er slet ikke spørgsmål men kommentarer, og andre arkiveres under overskriften ’Usædvanlig’. Dette er reserveret for den lille minoritet, som snarest har brug for at opsøge en læge.

Jeg har tidligere forklaret det, men det tåler en gentagelse; de resterende spørgsmål tager jeg mig af, når jeg har en ledig stund, eller når jeg bliver presset af Red.

Jeg sender den færdige Q&A til Steve Campbell (Red.), og han gør dem klar til offentliggørelse; hvis du kigger i arkivet, kan du se, at han gør et godt stykke arbejde indenfor kategorien ’balance’.

Så nogle gange må et spørgsmål vente i månedsvis, indtil det får nogle passende partnere.

Nu vi har fået dét afklaret, så lad mig vende tilbage til dit spørgsmål. Som hos så mange andre ligesindede tager dit spørgsmål udgangspunkt i en bestemt antagelse, og vi bliver nødt til at tage fat på dén først; ellers får du ikke dét svar, som jeg tror, du leder efter.

Du spørger ’Hvilke fans rettede I albummet Bananas mod?’, derefter angiver du hjælpsomt tre mulige svar ’Unge, gamle, eller alle’.

Altså, hvor chokerende det end måtte lyde, så tænker vi overhovedet ikke på fansene, når vi skriver eller indspiller vores musik; deri ligger det smukke. Idéerne opstår fra bandets kreative bevidsthed, forenet af et fælles tråd. Denne tråd eller ånd i gruppen/familien giver os de to ting, som vi alle her brug for: En følelese af at høre sammen og en følelse af fælles mål. Hvis vi tog udgangspunkt i et defineret kommercielt mål, ville det hele være afsporet i 1975.

Så Bananas opstod på samme måde som alle andre albums, som vi eller jeg har lavet. Musikalske og tekstmæssige idéer udvikles og blandes i en skriveproces, som ikke har ændret sig meget gennem 45 år. Kernen i et rockband er vigtigheden af alle musikerne i modsætning til andre former for musik, der lægger vægt på stemmen og produktionen, og hvor musikerne kun spiller en sekundær rolle – især i popmusik. Da jeg for eksempel underskrev min første pladekontrakt – Episode Six for Pye Records i 1965 – blev vi sendt til en musikforlægger for at finde sange. Da vi kun var meget lidt kendte på dét tidspunkt, blev vi kun tilbudt sange fra ’den nederste skuffe’ i skrivebordet, som var fyldt med nodepapirer fra ansatte sangskrivere.

Roger Glover var allerede en sangskriver under udvikling, men vi havde svært ved at få ham anerkendt af den eksisterende struktur i musikbranchen (sic), som altid lader til at prioritere forretning frem for musik, og det er en skam – de burde gå hånd i hånd – således Moronica (Any Fule Kno’ That).

Jeg har skrevet en del i tidligere Q&A’s vedrørende den måde, vi skriver på, så forhåbentlig besvarer denne forklaring dit særlige spørgsmål.

Vi er så heldige, at mange forskellige mennesker kommer til vores koncerter, og heldigvis forstår vores fans, at musikken kommer fra vores hjerter og sind, ikke fra en skrivebordsskuffe.

Jeg håber det giver mening.

Hilsen, ig

Fra: Tomasz Rymer

Hej Ian

Jeg har et spørgsmål til dig.

Har du nogensinde sunget ’Jesus Christ Superstar’ live? Bare én gang. I bekræftende fald hvor og hvornår? Hvis du kan huske det, og hvis jeg må spørge dig?

Hilsener!!

Tomek

P.S. I 1996 var jeg til en Deep Purple-koncert. Poznan/Polen. I var fantastiske. Jeg undskylder for mit engelsk.

Hej Tomek

Tak for dit brev, og lad endelig være med at undskylde – dit engelske slår mit polske med mange meter.

Med hensyn til dit spørgsmål. Nej, jeg har aldrig sunget JCS live. Jeg spillede JC i den originale studie version, indspillet i London i oktober 1970. Jeg blev tilbudt at spille med i filmen og live showet, men jeg havde meget travlt med Deep Purple, og desværre måtte jeg takke nej til begge tilbud. Til oplysning kan nævnes, at dette spørgsmål er blevet stillet nogle gange før, men det er en god anledning til at minde jer alle om, at I kan søge på emnerne, inden I sender jeres spørgsmål ind.

For eksempel søgte jeg nederst i venstre hjørne på Caramba-hjemmesiden og tastede JC Superstar – prøv det – og vælg Q&A 16, men der er meget mere under dette emne.

Hilsen, ig

Fra: Will Simmons

Ian

Når du ikke er på tour, griller du så udendørs? Hvis ja,bruger du så gas eller kul? Er der nogen nævneværdig forskel på dén måde som briter og amerikanere griller på? Et særligt indblik i din grill-teknik, opskrifter osv. vil blive påskønnet.

Tak.
Will Simmons
Pittsburgh, PA, USA

Hej Will

Jeg bruger kul. Jeg går ud fra, at der er nogle forskelle på amerikansk og engelsk grill-teknik. For eksempel da jeg senest blev arresteret – åh undskyld, forkert grillning….

Jeg plejer at drikke øl og stege pølser – brændt til ukendelighed; men normalt slipper jeg for at grille, fordi alting ender med at ligne og smage som sorte kulbriketter af en ukendt oprindelse. Lækkert i mine øjne, men ikke i alles smag.

Jeg har et fotografi af min svigermor, som tilbragte alt for lang tid foran flammerne og brændte sine bryster. Vi troede ikke på hende, før hun løftede op i sin t-shirt. Jeg tog billedet som bevis og kaldte det ’Barbie-que-dukke’ (sandheden er altid besynderligere end fiktion…- steve/red

Hilsen, ig

Fra: Ross Clement

Kære Ian

Hvis du var tvunget til at bytte stemme med én af de andre sangere, som har været i DP, hvem ville du så bytte med og hvorfor?

Og hvis du skulle bytte musikalsk rolle og evner med én af de andre medlemmer af DP, hvem ville du så bytte med og hvorfor?

Tak.
Ross-c

Hej Ross

Tak for dine spørgsmål.

Med hensyn til det første ville det være Rod Evans; ingen disrespekt for de andre – David, Glen osv. – men Rod var der i bandets tidlige periode, og var med på de tre albums, som jeg købte, elskede og jævnligt afspillede hjemme. Det var før jeg fik den mærkelige og spændende invitation til at afløse ham!

Med hensyn til det andet ville det være Ian Paice, fordi jeg ville være i hjertet af rytmesektionen, jeg behøvede ikke bekymre mig om melodier og tekster, og jeg kunne sidde ned hele aftenen. Der ville også være andre fordele; dem som forenet bringer en ny betydning til ordet ’trivsel’.

Hilsen, ig

Gå tilbage til:
Back to the Q&a index