Questions - you got 'em; answers - we got 'em

75 – Venner og slægtninge, at være i humør, en grøn flexi-Purple Sky, lidenskabens udholdenhed,
tavs flammepistol-skytte, tilintetgørelse via medierne, liste af sangere

Fra: Gert Drews Jensen

Hej Ian,

Jeg ved, at dette kun er Q&A, men jeg bliver nødt til at fortælle dig, at mine tre sønner – på 10, 14 og 19 år – har arvet min smag fra fortiden. Inden for de seneste år har vi været til 4 Purple-koncerter her i Danmark + Judas Priest og Iron Maiden, og de elskede det ligesom jeg – og det selvom Priest var en smule ’gamle’ og Maiden ikke spillede tilstrækkelig mange gamle numre.

Helt tilbage sidst i 70’erne og tidligt i 80’erne gik jeg til alle rock-koncerter i København, og som far er jeg glad for, at mine sønner har den samme musiksmag. Men nu til spørgsmålene – der er et nyt og ét, der er mere end 30 år gammelt. Klar?

1) I forbindelse med min fars nylige død gik jeg igennem nogle gamle ting og sager i hans hus, og jeg fandt et nummer af magasinet ”Kerrang” fra 1982 med et billede af din søster Pauline iklædt sort læder sammen med hendes kæreste Paul Dean, og i teksten stod der, at de ledte efter band-medlemmer. Hvordan gik det senere med hende?

2) Dette er det gamle spørgsmål, og du har højst sandsynligt hørt det mange gange. Det er om Blackmore. Jeg husker svagt for mange år siden at have læst noget i et blad om, at grunden til, at I ikke bryder (eller brød) jer om hinanden, var, at én af jer havde en affære med den andens kæreste/kone. Vær venlig at kaste lys over denne 30 år gamle tanke.

Til slut vil jeg gerne sige, at DP – i modsætning til nogle andre bands fra den periode – stadig er fyldt med kraft og energi. Fortsæt! Sidste år så jeg the Stones her i Danmark. Det er ikke min type musik, men det var en oplevelse, og selvom man kan diskutere, om Keith Richards kan spille og Mick Jagger kan synge, må jeg sande, at de er ’The greatest show on earth’. Og den slags ting betyder noget for det almindelige publikum. Jeg ser frem til næste gang, DP besøger Danmark.

Keep on Rocking,

Gert,
Danmark

 

Hej Gert,

Kun Q&A? Blot Q&A?????1

Min søster Pauline er nu lærer i London, og jeg tror hun ville kunne have ført det til noget stort med sin fantastiske stemme, udseende og personlighed. Hun udgav én plade, men det var så det. Hun er dog meget lykkelig og en storartet lærer.

Jeg kan virkelig godt lide Ritchies smag for kvinder; de er alle sammen skønne. Men nej, jeg havde ikke en affære med nogen af dem – endnu!

Hilsen ig

1 Hør her Gert, jeg misbilliger også denne nonchalant attitude overfor Q&A. Ian har ret på dette punkt; ok, men han tager fuldstændig FEJL, når det handler om at regne ud, hvornår millennia starter, men ingen er fuldkommen… Steve/ed


Fra: Manolis Kroussaniotakis

Hej Ian,

For nylig fandt jeg min Rakintzis-lp frem, hvor du synger tre sange; den ene en duet med Michalis. Jeg har en masse spørgsmål, hvis du er i humør til at svare på dem:

1) Hvordan kom dit samarbejde med ham i stand? Selvom han synes at være en virkelig rar og jordbunden fyr, var hovedårsagen til min interesse for ham, at han og min kones fætter ligner hinanden som to dråber vand, og naturligvis at jeg så, du var med på hans plade…Hans musikstil er ikke min smag – han repræsenterede Grækenland til Melodi Grand Prix…- men hans sangskrivning/musik på disse tre sange viser for mig et meget mere spændende billede af ham.

2) Selvom niveauet hos musikerne ikke er på dét niveau, du normalt arbejder med, fungerer sangene det meste af tiden, især ’I think I know’. Har du nogensinde overvejet at genindspille nogen af dem? Har du andel i sangskrivningen? Ian Gillan med bouzoukis, endog pop- og radiomusik – hvem ville have troet dét? Og som de dog fungerer!

3) Bortset fra disse sange skrevet til dig anser jeg også ’Walk On’ som én af de bedste, du gæsteoptræder på, og som er skrevet af én udenfor DP – selvom det på mange måder har den samme atmosfære som DP. Disse sange er udtryk for en mere bluesagtig, melodisk rock frem for hård rock, og jeg tror, at du kunne bygge videre på det…Hvad med at det næste soloalbum blive noget i dén retning? Der bliver da flere IG-albums, gør der ikke?

4) Vana Barba??? Vi fra Grækenland kender til godt til denne skønhed!

Mødte du hende?

Hilsen

Manolis Kroussaniotakis

 

Hej Manolis

Jeg kan ikke huske, hvordan det kom i stand, men jeg er glad for, at det gjorde. Jeg må indrømme, at hovednummeret – Getaway – var en udfordring, da jeg første gang hørte den. Hvordan skulle jeg få det til at fungere? Så kom skrigene ud af den blå luft i slutningen af mit første vers, og vi slappede alle sammen af. Og hvem ville have troet, at en blues mundharpe ville fungere så godt med disse skalaer, det overraskede mig lige så meget som alle andre. Du har ret i, at Michalis er en rar fyr, og der er intet galt i det. Hans stil er let og poppet, men han har en følelses- og tankemæssig dybde, som bliver påskønnet af hans fans. Jeg må sige, at da jeg turnerede med ham, var fansene noget forvirrede, da jeg trådte frem for at deltage, de anede ikke, hvem jeg var, men de var fuldstændig vilde med ham. Han kan dog lide sin rock ’n roll, og dét projekt var til stor glæde for os begge.

Nej, jeg tror ikke, jeg vil genindspille nogle af de sange; de er, som de er. Og jeg havde ingen andel i sangskrivningen; jeg legede blot med nogle af ordene, for at få dem til at passe til mig.

Ja, der vil komme flere solo-albums, når jeg kan få det passet ind i forhold til mine andre prioriteringer, som jo naturligvis især er Deep Purple. Faktisk havde jeg i sidste uge et møde for at gennemdrøfte de toogtredive sange, som jeg har liggende i mere eller mindre færdig udgave.

En retning? Se dét var en tanke værd. En absolut møglighed.

Ah ja, Vana, hende har jeg skam mødt. Vi optog en video på forskellige eksotiske stedet. I én af scenerne stod vi på en stenet bjergside med havet i baggrunden, hvis jeg husker ret. Dér var jeg, og dér var Michalis, og dér – i silketyndt sort tøj der bevægede sig i vinden, og som sad stramt til hendes krop – stod Vana. Det var en lang optagelse; kameraerne og folkene stod langt væk derfra sammen med en flok venner heriblandt min kone Bron.

Michalis og jeg udvekslede nogle sigende blikke Han signalerede, at han gerne ville lære hende lidt nærmere at kende rent seksuelt, men var for genert til at spørge. Ikke noget problem, ’Hej, Vana, Michalis kunne godt tænke sig at lære dig lidt nærmere at kende, faktisk ville jeg også gerne; hvad med at vi mødtes til lidt sjov på vores hotel?’ råbte jeg op mod vinden og ud af mundvigen, så det ikke blev afsløret af kameraet.

Hun vendte sig og smilede æggende. ’Åh hvor dejligt’ spandt hun, ’lad os gøre det. Dog kun på én betingelse – at du tager din hustru med, jeg holder virkelig af hende.’

Det fungerer på samme måde som Sandra Ashton’s klassiske svar (se Anecdotage 43) som den perfekte kolde dukkert.

Hun var noget af en kvinde.

Hilsen, ig


Fra: Dan Ceska

Kære Ian

Jeg har meget stor glæde af din webside, din humor har altid fået mig til at le. Jeg har også nydt dit samarbejde med alle de forskellige bands, som du har været en del af, og jeg har set dig i Philadelphia Spectrum til Black Sabbath Again-koncerten samt Perfect Strangers-koncerten.

Begge koncerter var fantastiske. Jeg husker, at du i begyndelsen af Born Again-koncerten faldt over mikrofonledningen med dine store røde støvler, som du havde på, og at du rejste dig grinende. Du forsøgte muligvis at læse sangteksten på scenegulvet. Jeg morede mig kosteligt!

Jeg har svært ved at huske sangtekster og bliver også nødt til at bruge tekst-ark, selv til mine egne sange.

Mit vigtigste spørgsmål er angående en sang, som jeg har på en grøn flexi-single med titlen Purple Sky. Jeg tror, den stammer fra et magasin, sandsynligvis Kettwanger..blev den indspillet med de samme musikere som på Future Shock? Kunne man få den andre steder? Har jeg eventuelt en rigtig lille sjældenhed her? Den har gjort stort indtryk på mig, for omkvædet har kværnet i mit hoved i ugevis…”Purple Sky, Get Me High”. En fremragende melodi. Mange tak fra en musik-kollega og musikelsker.

Dan Ceska

 

Hej Dan

Tak for dine venlige ord, jeg er glad for at du kan lide websiden; vi har ikke så meget at grine ad her i England – bortset måske fra den gamle slubbert Peter Hain.

Angående Purple Sky, så tror jeg, at du har en virkelig stor sjældenhed. Flexi-singlen var ganske rigtigt udsendt sammen med et nummer af Kettwang! Der er ganske givet ikke mange tilbage i pæn tilstand, så prisen på pladen må være ret høj.

Og så er der nogle gode nyheder til dig. Indspilningen af Purple Sky vil blivet inkluderet på den nært forestående genudgivelse af en mængde plader af ældre dato; kærligt re-mastered og med nye covers udført af Edsel Records. Purple Sky er med på Magic-cd’en, hvor bonus-numrene er:

Breaking Chains
Purple Sky
Fiji
Helter Skelter*
Smokestack Lightning*
South Africa*
John*
South Africa [extended 12”version]*

Jeg kan ikke huske, hvad stjernerne betyder, men du kan læse om hele molevitten på Caramba.

Så måske vil disse nye udgivelser, planlagt til april, øge interessen for noget af det mere obskure materiale i mit sangkatalog og henlede opmærksomheden på Purple Sky. Under alle omstændigheder har du flexi’en, og den er sjælden.

Gid jeg havde én.

Hilsen, ig


Fra: Chris Sigman

Hej Ian!

Lad mig først slå fast, at jeg er en stor fan af din musik, og ’Gillan’s Inn’ har ikke været ude af min cd-afspiller, siden jeg købte den!

Jeg har endog opkaldt min søn efter dig!

Jeg var så privilegeret at overvære din koncert i august måned i New Hampshire (forrest midt for scenen), og det var helt ærligt én af de bedste koncerter, jeg har været til. Selv min kone, som ikke tidligere havde været til én af dine koncerter, blev blæst omkuld af begejstring. (Savnede dog at høre Thrashed!)

Og nu mit spørgsmål:

Jeg har været så heldig at se de fleste af mine favoritbands live (jeg har nu været til 22 Deep Purple- koncerter), og på dén baggrund lærer man efterhånden at kunne ’mærke’, når et band giver sig fuldt ud. Ved dine koncerter, og især dén i Hampton Beach (NH), fik man den fornemmelse, at du var ligeså begejstret som jeg over at være der. Mit spørgsmål er:

”Hvordan er du i stand til, efter alle disse år, at have sådan en begejstring for dét, du laver, når så mange andre har mistet denne følelse?”

Til slut vil jeg blot sige tak. Du er ophavsmanden til baggrundsmusikken gennem næsten 30 år af mit liv, og jeg ønsker ikke, det skal blive anderledes!

Hilsen

Chris Sigman
Fall River, Massachusetts

 

Hej Chris

Det er virkelig lækkert at høre. Jeg har altid ment, at publikum var det sjette medlem af bandet. Og at høre at du får den samme tilfredsstillelse og på samme måde som os, er virkelig fedt. Desuden er jeg beæret over, at lille Ian er opkaldt efter mig. Tak.

Du er måske interesseret i at høre, at der mellem alt dét Gillan-materiale som ser dagens lys i den kommende tid, er en tour-udgave af Gillan’s Inn, som er udsendt sammen med bogen Smoke This!

Mit pladeselskab – immergent – har inkluderet noget fantastisk billedmateriale fra vores Amerika-tour. Så du vil måske være i stand til at gense din New Hampshire-oplevelse der hjemme.

Med hensyn til dit spørgsmål – som jeg måske allerede har besvaret – kan du så forestille dig at arbejde i sådant et kreativt miljø med utroligt dygtige musikere og et management, der støtter så meget – for slet ikke at tale om familie og venner?

Jagten på lidenskaben foregår ikke alene.

Hilsen, ig


Fra: Doug Seely

Jeg har altid sat pris på stort talent i musikkens verden. Din evne til at skrive tekster er efter min mening i udpræget grad undervurderet af musikverdenen. Stort tillykke med dine mange succeser!

Dette er et mindre spørgsmål, men når jeg tænker på, hvor kendt en sang Smoke on the Water har været på verdensplan i så mange år, har jeg altid gerne villet vide: Har den virkelige ”stupid with a flare gun” nogensinde kontaktet dig, eller har du mødt ham?

Bevidstheden om, at man er blevet udødeliggjort i alle tiders bedste rock sang ville helt sikkert få mig til at overveje, om jeg skulle fortælle alle, at det var mig, eller om jeg skulle holde min mund.

Hilsener til din karriere, tak for den fantastiske musik!

Doug

 

Hej Doug,

Pæne ord, som jeg virkelig sætter pris på – tak.

Ha! Se dét er et godt spørgsmål.

Jeg har ikke mødt fyren – officielt – og han har mærkeligt nok aldrig skrevet til mig, men han affyrede sin flammepistol lige bag mig i lokalet. Jeg fik et glimt af hans ryg, da han løb ud. Nogle mennesker sagde, at han sprang ind i en Rolls Royce og kørt hurtigt derfra. Jeg er ikke sikker på, at man kan fæste alt for meget lid til dette, da der er en masse smarte biler i Montreux, det kunne ligeså godt have været en Ferrari.

Der var dog snak om en rig græker, som på forhånd havde pralet med, at han ville lave ’en happening’. Det ville i moderne tale hedde en spektakulær semi-spontan begivenhed

.

Det er dog alt sammen rygter og sladder, og jeg tror, at synderen slap af sted med det, indtil jeg modtog dit brev, der har åbnet op for alle muligheder, eller hvad mener du?

Det bringer mig frem til det spændende spørgsmål: Du er aldrig blevet fanget, så hvorfor gå til bekendelse nu? Jeg kan godt se, at der er et element af berømmelse forbundet med det, men er det besværet værd? Efter grundig overvejelse synes jeg, at du skal gøre krav på hæderen. Man ved aldrig, måske vil en græker derefter også gøre krav på æren. Og så bliver det sjovt.

Et sidste spørgsmål Doug – hvor gammel er du?

Hilsen, ig


Fra: Alona

Kære Hr. Gillan,

Jeg er en stor fan af Deep Purple og dit unikke sang-talent. Dét må du høre mange gange fra dine fans, så jeg bør vel gå direkte til det centrale, da jeg vil sætte stor pris på og blive meget taknemmelig, hvis du vil besvare disse spørgsmål.

Det spørgsmål, som virkelig optager mig, handler om nutidens musik, som jeg ikke forstår, da jeg selv er musiker.

Hvad er din opfattelse af nutidens musik? Synes du, at medierne langsomt tilintetgør Rock ’n Rolls sande betydning? Og savner du de gode gamle dage (60’erne og 70’erne)?

Venligst
Alona (14 år)

 

Hej Alona

Tak for dit brev og dit gode spørgsmål. Jeg husker mine unge dage som musiker; der var ingen tanke om succes, som det omtales i dag.

Tidligere i dag blev jeg interviewet. Vi grinede og udvekslede nogle få anekdoter. Journalisten fortalte, at alle de unge musikere, som han taler med, har masser af attitude men meget lidt at sige. Jeg sagde til ham, at jeg er overbevist om, at jeg også have en vis attitude og ikke ret meget at sige, da jeg var ung, fordi man ikke har oplevet så meget, og i dén alder føler man sig udødelig, så det er meget forståeligt. Det er imidlertid image-siden af det; hvis der dengang ikke havde været en kerne af rigtig musik hos mig, var jeg nok også blevet forført af udsigten til berømmelse. Heldigvis var musikindustrien dengang ikke så grådig, som den er i dag, og jeg fulgte min drøm forholdsvis uberørt af ønsket om at blive en kendis.

Det er meget svært for unge musikere/bands at udvikle deres talent under offentlighedens granskende åsyn. Desuden lever vi en verden, hvor du er kendt i dag og glemt i morgen.

Faktisk er talentmassen meget større i dag, men desværre er fokus meget kortsigtet. Der er en enorm mængde talent, som for hovedpartens del vil dø i processen. Det er ikke deres fejl; det er dét klima, vi lever i.

Det er det samme indenfor andre områder; sport i England er i særlig grad et godt eksempel. Hvor mange potentielle verdensnavne ender ikke uden at nå noget?

Det er en skam, er det ikke?

Held og lykke med din musik.

Hilsen, ig


Fra: Marcos Miacci

Hej Ian,

Mit navn er Marcos, og jeg er fra Brasilien - jeg er en stor fan af dig..

Jeg startede for nyligt med at kigge på din webside…og jeg så ingen spørgsmål à la ”Hvad-synes-du-om-denne-sanger”?

Så jeg vil gerne spørge dig, hvad du mener om de nedenfor nævnte sangere…(det handler ikke om at give points men blot om at høre lidt om din mening..)

1) Freddie Mercury
2) Bruce Dickinson
3) Ronnie James Dio
4) Rob Halford
5) Joe Elliot
6) Arthur Brown
7) Meat Loaf

Pas godt på dig selv.

Mange tak.

Marcos Miacci

 

Hej Marcos,

Tak for dit spørgsmål og chancen for at udfylde hullet, som du har observeret. Jeg har stor respekt for alle mine kollegaer, men lad mig give dig et muntert svar ved hjælp af frie associationer; her kommer det. Jeg skriver dette meget hurtigt:

Freddie Mercury – skidedygtig. Freddie var en fantastisk sanger, front man og personlighed. Jeg elskede ham og gør det stadig på samme måde, som millioner af andre gør.

Bruce Dickinson – sikken en fyr, jeg kendte Bruce i hans tidlige karriere. Der er en enkelt eller to historier, som han vil foretrække, at jeg ikke nævner, men se på ham nu. Han er en udmærket pilot, en internationalt anerkendt fægter, en storartet forsanger med en stiliseret stemme, der er perfekt til Iron Maiden. Han er ikke nogen Nat King Cole, men for dælen hvor han rocker!

Ronnie James Dio – jeg har altid set op til Ronnie. Da vi Da vi var på tour med Concerto, etablerede Ronnie, Klaus Meine, og jeg et løst samarbejde – med stor ærbødighed overfor The Three Tenors, Pavarotti, Domingo og Carreras - kaldet The Three Fivers. Ronnie James Dio er en fantastisk sanger og en god ven. Utrolige harmonier og billedmateriale på Gillan’s Inn

(Dette billede venligst udlånt af Bruce Payne var første gang med her på websiden i 2002; naturligvis kunne det være forsynet med en anden tekst – Steve/ed)

Rob Halford – Jeg er ikke i tvivl om hans vokale evner; jeg finder ham blot en smule skræmmende!!! Alt det metal!

Joe Elliot – Joe er en fantastisk personlighed, og han er i et fantastisk band. Vi har kendt hinanden i meget lang tid, og hans vokal på I’ll be your Baby Tonight er forbøffende. (Gillan’s Inn).

Arthur Brown - Fire!! Jeg mødte Arthur for et par år siden i en elevator hos BBC. ’Ian Gillan’ sagde han, ’Arthur Brown’ svarede jeg. Vi havde en kort samtale, og han kom til koncerten i Brighton, hvor vi omfavnede hinanden. Jeg fik mulighed for at fortælle ham, hvor meget hans skrig viste mig vej!

Meat Loaf – er en enestående fortolker af Jim Steinmans sange.

Hilsen, ig

Gå tilbage til:
Back to the Q&a index