Questions - you got 'em; answers - we got 'em

82 - Armenien & Azerbadjan, Hvem har ansvaret? Gå til bekendelse!, At sætte tingene på plads

Fra: Barat Agaev

Hej hr. Gillan,

Jeg er fra Azerdadjan. Selvom jeg er 18 år gammel, er jeg en stor fan af dig. Jeg kan godt lide dine sange og lytter i timevis til Deep Purple, især Child In Time fra 1970-albummet ’In Rock’ – en rigtig genial sang mod krig, yeah krig…men i dag blev jeg chokeret over noget nyt, da jeg forsøgte at finde nogle oplysninger om dig. Jeg fandt noget meget negativt, som fik mig til at græde. Du havde sagt, at Armenien var dit spirituelle fædreland. Jeg håber, du er en meget venlig og humant indstillet performer i det meget store og mest indflydelsesrige band i rochistorien, men…sandsynligvis ved du ikke noget om den armenske aggression og terrorisme i mit fædreland. Du ved ikke engang, hvad de har gjort i mit fædreland. De brændte Azeri-folk levende, de skalperede dem, de besatte vores territorium kaldt Karabakh. De misinformerer stadig udlændige om Karabakh. Vær venligst fair og tro ikke på deres løgne og spekulationer. Jeg vil gerne invitere dig til Azerbadjan – kom og se alting og få vished (og jeg ser frem til koncerten med Deep Purple i mit hjemland). Kig venligst på disse hjemmesider hvis du vil blive informeret om sandheden (jeg sværger, at jeg kun har skrevet sandheden) http://justiceforkhojaly.com/

 

Hej Barat,

Det er med nogen bæven at jeg går i gang med at svare på dit brev; jeg frygter, at det vil inddrage flere ting, end du forestillede dig, da dit satte pennen på papiret.

Jeg er ikke konkurrencepræget og bryder mig ikke om konfrontationer, så normalt vil jeg bevæge mig hen imod områder præget af velvære som arbejde, afslapning og spil. Men selv i disse åndelige oaser er det svært at undgå konflikt; stridbar indtrængen skal undgås.

Men først til en unøjagtighed…Child in Time er ikke en sang imod krig, den er imod dumhed. Den ene ting er uundgåelig, den anden er ikke. Et manglende komma i titlen giver et forkert indtryk, og – som det ofte sker – sejrer poesi over fornuft…

Sweet Child,
In time you'll see the line,
The line that's drawn between good and bad.
See the blind man shooting at the world
Bullets flying, taking toll
If you've been bad; lord I bet you have
And you've not been hit by flying lead
You'd better close your eyes
You'd better bow your head
Wait for the ricochet

..Hvis det ikke var blevet sådan en klodset tekst, kunne jeg have skrevet en klarere og mere prosaisk tekst, som f.eks. ’Uskyldige ungdom, før eller senere vil du danne en mening; det forventes af dig, men er du bestemt til blindt at skyde på alt, der rør sig, i det forgæves håb, at du vil tilintetgøre alle dem, som er imod din ideologi, og i vished om at du vil tilintetgøre dem, som ikke gør det?’…Helt klart…det er dumhed.

Men hvad ligger der så i det? Og hvad mener jeg, når jeg siger, at krig er uundgåelig men ikke dumhed? Se det tager udgangspunkt i min teori om, at drivkraften i mennesket er (ekstra-darwinisme) overhøjhed, ikke overlevelse. Overhøjhed er urokkelig lige fra begyndelsen – skønt det kan synes anderledes mens det forbereder sig på at slå ned på andre – hvorimod overlevelse er tilpasningsdygtigt og bevidst pragmatisk – indtil det afgørende øjeblik.

Overhøjhed vil hellere se tilintetgørelse i øjnene fremfor at tillade en konkurrerende art at få succes på et hvilket som helst område, som kan underminere deres udgave af kultur, fra ejendomsret til jord, økonomisk kontrol, opdragelse, politisk eller religiøs ideologi; lige meget hvad du kan lide indenfor livets spektrum, vil det – når alt kommer til alt – resultere i krig.

Every day of my life I discover
Someone murdering my sisters and brothers
In the name of some god or another
What do you know?
(Before Time Began – fra DP-albummet Rapture of the Deep, DF #38)


Og så videre og så videre – som ofte tidligere omtalt i andre Caramba-sammenhænge.

Den værste form for racisme, jeg har oplevet – chokerende åbenlyst had – blev frådende og ud af det blå udgydt af en ung læge på et hospital i Plymouth sidste januar. Og et par år tidligere havde jeg målløs modtaget en lignende omgang nonsens fra en god ven i Skotland, som hidsede sig op overfor mig uden anden grund, end at jeg var født i England af en far fra Glasgow og en mor fra Hounslow, og dermed personligt havde del i nogle - på spindesiden - stedfortrædende og afskyelige forbrydelser mod hans og mine forfædre. Mit desorienterede udtryk blev i begge tilfælde tolket som arrogant overlegenhed, og de vil således dræbe mig en dag, for at hævne den uret som overgik deres fædre, og dermed starte en ny runde af konflikter.

Du spekulerer måske på, hvilken relevans alt dette har for dit spørgsmål, som handlede om tidligere rædsler, der blev gennemført af en part overfor en anden gennem historien i overhøjhedens navn, og om mit spirituelle hjem.

I forhold til det første og vigtigste bevæger vi os væk fra en anakronistisk hævngerrighed, da mange gamle konflikter er blevet løst eller glemt, og historie læres ikke længere i engelske skoler. Der vil naturligvis blive udkæmpet nogle uundgåelige og umiddelbart forestående krige af ideologisk engagerede personer, men det vil vise sig, hvor stor en rolle dumhed som f.eks. M.A.D. (Mutual Assured Destruction) vil spille i opgøret, eller hvor længe nederlagets bitterhed og erindringen om de brutalt påførte sår vil bestå.

Hvis kongen virkelig var død (skak mat), ville vi naturligvis give hinanden hånden og begive os til baren – eller til et hvilket som helst afslappende udskænkningssted, som måske kan tillades af de sejrende.

I forhold til det andet er mit åndelige hjem et hvilket som helst sted, som har rørt min sjæl, et hvilket som helst sted hvor jeg er blevet venligt modtaget eller har fået husly – det handler ikke om det konkrete sted. Jeg kommer til at tænke på områder i Polen - især i denne uge; Bayern, Thailand, Rusland, Skotland og England, ligesom Armenien hvor omstændighederne i forbindelse med mit første besøg var ret specielle. Hvis jeg fortsatte listen, ville dens værdi mindskes, men det vil glæde dig at høre, at jeg ikke behøver at uddybe det.

Peace and Love

Hilsen, ig


Fra: Zoltan, Toth

Hej Ian,

For det første tak for al musikken – jeg håber, du ikke betragter dette som en fornærmelse J

Jeg synes, at du og dine musikalske venner har givet en masse til musikelskere i en lang årrække.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvem der egentlig skriver DP-sangene? Hver gang kan man læse ”Airey, Gillan, Glover, Morse, Paice”, men jeg gætter på, at ikke alle er involverede i at skrive alle sangene.

Jeg går ud fra, at det blot er udtryk for generøsitet fra de egentlige sangskriveres side overfor de øvrige medlemmer af bandet.

Hilsen,
Zoli fra Ungarn

 

Hej Zoli,

Oprindeligt blev sangene – i musikforlagsvirksomheden – tilskrevet den eller dem, som skrev tekst og musik. Nogle gange var der tale om en enkelt person – som Bob Dylan – eller to – Lennon og McCartney. Andre bidrag til sangene som riffs, dele af omkvæd, arrangementer og udførelse blev aldrig belønnet på samme måde, indtil Deep Purple på et tidspunkt besluttede (og vi har måske været pionerer på det område), at disse ting var blevet integrerede dele af sangen, så herefter blev medvirken til komposition (og honorar) delt ligeligt mellem os.

Det er derfor – selvom jeg har skrevet tekst og musik til en sang – at Deep Purple nævner alle medlemmer som komponister.

Hilsen, ig


Fra: Andy

Hej Ian,

Før jeg går videre vil jeg blot sige, at jeg har været fan siden den dag, hvor jeg købte mit første album………da jeg gik i korte bukser tilbage i 1977………..albummet var Made in Japan. Jeg har stadig dette album, selvom jeg har erstattet det med CD-udgaven. Jeg har fulgt dig lige siden og set dig til koncerter med DP, Gillan, Black Sabbath, Garth Rockett…….du er sikkert helt med. Jeg ejer hvert eneste Gillan-album, som jeg har kunnet komme i nærheden af, og det samme gælder for DP-albums. Jeg har set dig 8 gange på den nuværende Rapture-tour, og jeg har billeter til Hammersmith-koncerten senere på året. Jeg har mødt dig et par gange til koncerter og ved arrangementer, hvor du signerede bøger. Med andre ord er jeg en stor fan.

Og nu til baggrunden for denne email. I et af dine svar på en email beskriver du politiet i England som en fjende af folket og siger, at de ikke længere er en del af det samfund, som de tjener. Jeg blev meget skuffet over, at du oplever det på den måde. Jeg er aktiv politimand med 16 års ansættelse bag mig. Jeg har i al den tid arbejdet i det lokalsamfund, hvor jeg bor. Jeg har altid tilstræbt, at ordentlige mennesker har fået den bedste hjælp, jeg kan give dem indenfor de rammer, som vores regering vedtager. Jeg sikrer også efter bedste evne, at de mennesker, som vil ødelægge andres liv ved at bryde ind hos dem, overfalde, voldtage eller dræbe dem, får, hvad de fortjener. Jeg anser ikke mig selv som værende fjenden.

Jeg ser frem til at se dig igen i London og ønsker dig, din familie og band alt godt i fremtiden.

Hilsen
Andy

 

Hej Andy,

Åh nej, en af mine gamle venner har allerede nævnt dette for mig. Naturligvis er det ikke personligt ment, så før jeg starter med at undskylde overfor dig og alle de andre mænd og kvinder, som passer på os og tager tærskene, mens vi andre sidder derhjemme og beklager os: Det er ikke din skyld, på samme måde som det ikke er vores væbnede styrkers skyld, at vores forsvarsministerium er tragisk kluntet og tilsyneladende korrupt.

Jeg stod af og til på mål for Pangbourne politi (Thames Valley) i nogle få år i slutningen af 70erne og begyndelsen af 80erne. Det var i denne periode – og som et resultat af mange alvorlige samtaler med betjente af alle grader, ja endog med selveste de forhenværende guder – at jeg blev opmærksom på deres bekymring over den hurtigt voksende og konsekvente tilstrømning af levebrødspolitifolk blandt de overordnede. Til mange almindelige politifolks irritation oplevede man, at universitetsuddannede med system-ambitioner naragtigt var ansat et år, inden de blev forfremmet til civilt tøj og kravlede op til en stilling som overbetjent og derfra videre op i stratosfæren uden at have lært noget som helst om ordentligt politiarbejde eller om de mennesker, som de tjente.

Fjende af folket – hvad betyder det, og burde jeg sige det, selvom det var sandt?



Det betyder, at politiet bliver uhæderligt på samme måde, som BBC er uhæderlige.

Jeg bekymrer mig ikke om racisme, kvindehad, homofobi eller politisk korrekthed – dette er kun udtryk for pendulering mellem yderpunkter. Sandt nok vil andre ting udfylde tomrummet, når tyngdekraften slår igennem, og vi når frem til en fjollet stilstand. Vi ved alle, at til den til vil venstre og højre afgøre det indbyrdes.

Jeg mener politisk uhæderlig.

Jeg er sikker på, at I får indskrænkninger pålagt af regeringen, men jeg er ligeså sikker på, at de bliver tilpasset med velduftende fortolkninger af overordnede, som er betroet et ansvar der ligger ud over deres kollektive intelligens og styret af de ærede regler, som de tilegnede sig, da de solgte deres sjæl til det hurtige avancements djævel.

Ikke din fejl Andy.

Jeg har hørt om politibetjenten, der drak under tjenesten, indtil tårerne løb ned af hans ansigt og han kollapsede henover bordet. Imod alle regler øh – men selv den øverstbefalende på stationen lukkede øjnene for det, jeg gad nok vide hvorfor. ’Han havde haft til opgave at overbringe den tragiske meddelelse til en ung mor, at hendes lille datter var dræbt – kørt over på vej hjem fra skole.’

Et forbandet job; ikke hans skyld.

Jeg har gjort rede for mine politiske erfaringer mange gange, men - for at sammenfatte – så er de lidt tilfældige. For at være ærlig giver jeg ikke en disse for blind tiltro eller ideologi. Men det hidser mig op, når dem, som burde være upartisk, begiver sig ad selvretfærdighedens sti.

Det er, hvad der er sket. Fra tidligere tiders oprindelige interesse hos ægte politifolk til en manifestation af taktisk overvejet politik, som har forrådt befolkningen på så mange måder. Så med alle forbehold og med ægte respekt for folk som dig, vil jeg stadig fastholde, at politiet groft sagt intet gør for at opfylde de forhåbninger, som det tavse flertal har. Måske er ’fjende’ for stærkt et udtryk, men det er ’ven’ også efter min ydmyge opfattelse.

Tak for dine venlige hilsener og de venlige i ord i resten af dit brev.

Alt godt til dig og dine,

Hilsen, ig

Gå tilbage til:
Back to the Q&a index