Questions - you got 'em; answers - we got 'em

83 - Græske opklarende spørgsmål

Nedenstående Q&A kommer fra interviews i græske publikationer som optakt til den kommende turné i Grækenland.

Fra: Avisen 'Makedonia'

1. Du kommer ret ofte til Grækenland. Har du nogle særlige minder fra landet? Og hvad vil du gerne sige til dine græske fans?
Jeg har mange fantastiske minder fra Grækenland helt tilbage fra nogle Gillan-band optøjer på Athens fodbold stadion (kan aldrig huske hvilken klub det var) og en ferie for bandet i Thessaloniki, familieferier med venner på Kea (jeg tager måske tilbage dertil for at drikke noget skarntydesaft, hvis jeg bliver 70 – ha!) og alle de mere travle øer, og naturligvis alle de skønne og forskelligartede koncerter, vi have lavet gennem årene. Mange tak, I har et dejligt land og en fantastisk livsstil

2. Hvorfor har DEEP PURPLE eksisteret så længe? Hvorfor er din generations musikere så fantastiske?
Jeg tror egentligt, at det er ret simpelt. Vi blev aldrig drevet af kommercielle hensyn, og vi har forskelligartede rødder. Vi var heldige at være på stedet, da musikere ikke beskæftigede sig med ’forretningen’ men alene med musikken. Det gjorde det lettere at værdsætte det og stole på det.

3. Hvordan føles det at blive elsket og værdsat af så mange mennesker overalt på kloden? Er det anstrengende at være et ikon?
Jeg ser det ikke på den made; selvfølgelig er det dejligt at være anerkendt, og nogle mennesker er ret fanatiske, men generelt set mener jeg, at det er musikken og koncerterne, som folk elsker. Publikum er bandets sjette medlem. Det er ikke falsk beskedenhed – jeg prøver virkelig at holde begge ben på jorden og tillader ikke berømmelsen at påvirke mit hverdagsliv. Glem ikke at vi også har haft nogle hårde perioder, og du ser ret dum ud, hvis du spankulerer rundt som en påfugl, og samtidig ikke har noget som helst at gøre godt med.

4. Hvad med musikindustrien i dag, og de ’stjerner’ som bliver produceret af den?
Altså, tiderne er en ganske anden, og der prioriteres anderledes nu om dage. Jeg bliver ofte spurgt af unge musikere ’hvordan kan jeg blive berømt?’ Sandt at sige har jeg engen svar på det spørgsmål, men jeg siger alligevel ’…hvis du vil blive en god musiker, må du øve dig seks timer om dagen.’ Det fremkalder uvægerligt et udtryk præget af forvirring og vantro.

5. Er der noget i din karriere og i dit liv, som du ønsker at have gjort anderledes?
Det er en nytteløs øvelse, da du jo kun får en chance I livet, og du bør lære fra enhver fejltagelse. Jeg ville dog gerne have gået på universitetet, men det var der ingen mulighed for, da musikken fyldte hele mit liv. Der er også en bestemt fyr, som jeg skulle have givet en på snotten, men jeg går ud fra, at selvkontrol ikke er så dårlig en egenskab.


Fra: 'biscotto'

Hvad er den største forskel på at være en del af et band og at have en solo karriere? Den bedste made at beskrive det på er, at medlemskab af et band er som at have et dejligt og givende job. Hvorimod solo projekter er en slags hobby og tidsfordriv.

Hvad har du lært om dig selv I dit liv som kunstner?
Hele idéen med at være kunstner – på en hvilken som helst made – er at udtrykke sig. Jeg er af natur genert, så det har taget det meste af mit liv at udvikle selvtilliden til at skrive.

Hvis du ikke var musiker og sanger, hvad ville du så bruge dit liv til?
Jeg elskede sport, da jeg var ung og var forholdsvis gennemsnitlig til det meste fra atletik (stangspring og spydkast) til fodbold og cricket. Jeg var også okay til skak, men ikke god nok I nogen af delene til at kunne leve af det. Jeg har altid elsket at arbejde med træ, men jeg har samme fornøjelse af at hamre søm i gulvet som af at designe og lave et fint mahogni skrivebord, så en karriere inden for tømrer- eller snedkerbranchen ville nok have været noget usikker. Du nævnte ikke ’at skrive’, som ellers har været den mest givende del af mit liv (efter at have skrevet en del bøger og omkring 500 sange), så jeg vil sige, at jeg kunne være blevet skribent, måske journalist eller romanforfatter.

Der er en international finanskrise og en masse reaktioner og forandringer I den arabiske verden. Gør du dig nogle overvejelser om alt dette?
Alt for mange til at gå I detaljer med dem her, men jeg vil nævne noget, som slog mig for nyligt…at Charles ikke fik færdiggjort sin bog. Vi har accepteret, at ‘overlevelse’ er vital for menneskets udvikling. ’Tilpas dig eller dø’. Og vi indgår alliance eller støtter vores regionale ‘kultur’ for at kunne bekæmpe fjenden, som ønsker at tage vores land eller kvæle vores ideologi. Ikke desto mindre er det min overbevisning, at drivkraften bag menneskeheden ikke blot er overlevelse men – hvor ubehageligt det end lyder – overlegenhed. Selv religioner kæmper for overlegenhed…selv sekter indenfor religion kæmper for overlegenhed…Protestanter/katolikker skræmmer livet af hinanden på baggrund af nogle dogmatiske læresætninger, hvis oprindelse forsvinder i tågerne. Shia/sunni osv. osv. osv. I forhold til moderne politik..lad os bare sige, at det ikke er til fordel for demokratiet, at kapitalinteresser prioriteres før menneskers generelle velbefindende. Professor Dawkins skrev for nyligt en bog med titlen ‘Illusionen Gud’, som jeg ubarmhjertigt kritiserede på min hjemmeside www.gillan.com med udgangspunkt i, at bogen overhovedet ikke handlede om ’gud’ men om religion. Man må ikke forveksle de to begreber. Hvis jeg for eksempel var født I Mekka, er det højst usandsynligt, at jeg ville være vokset op som rastafari eller hindu eller buddhist osv. Og hvis vi forfølger den tanke, kan vi måske blive enige om, at religioner – alle religioner – er miljøbestemte og blot en lokal fortolkning af den menneskelige ånd, som vi lige så godt kan kalde ’gud’, fordi det er et begreb, vi forstår. Sagt på en anden måde, så gennemgår den arabiske verden den samme omvæltning, som ramte den såkaldte kristne verden under reformationen. Denne periode frembragte også renæssancen, så måske kan vi se frem til en ny kreativ periode som resultat af den nuværende omvæltning. Se altid på de positive aspekter.

Hvad er det væsentligste behov og motiv for dig som sanger bag dét at rocke videre som 66-årig?
For at være ærlig synes jeg, det er lidt mærkeligt at rocke videre I min alder. Det virker næsten uværdigt, og jeg tror, jeg snart stopper.


Fra: Kostis fra 'Rocking.gr'

Der er gået næste 6 år siden udgivelsen af “Rapture Of The Deep”. Er der planer om et nyt Deep Purple-album?
Hvor tiden dog går. Faktisk husker jeg ikke, at der nogensinde er blevet lavet planer på noget tidspunkt I Deep Purples historie. Selvfølgelig planlæges de vigtige ting som datoer for koncerter, og jeg vil endog sige, at det er forholdsvis nyt sammenlignet med tidligere tiders praksis. Men langsigtet planlægning, strategiske overvejelser har aldrig været vores gebet. Imidlertid er det en fælles opfattelse, at det er ved at være tid til at skrive nogle nye sange, så vi har haft en session i Spanien; og hvem ved, vi mødes måske igen et andet sted på et tidspunkt. Det er faktisk lidt svært at sige, men i det øjeblik tingene begynder at udvikle sig, går det som regel hurtigt, og idéerne var ret lovende. Vi får se.

I nogle af jeres sommerkoncerter bliver I akkompagneret af en klassisk orkester. Kan du give os nogle flere informationer eller detaljer om, hvordan det blev en realitet?
Faktisk ikke, idéen blev udviklet, fordi vi syntes, det kunne være en fin afveksling, og koncertarrangørerne elskede idéen. Så én eller anden trykkede på startknappen. Jeg glæder mig til det. Vil disse koncerter indeholde uddrag af Jon Lord’s “Concerto For Group And Orchestra”, eller måske nogle solonumre ligesom på turnéen i 2000-2001? Nej. Vi diskuterer setlisten i øjeblikket – fordi orkestre har brug for noder, og det betyder forberedelser, og der er ikke planer om dét materiale.

Du indspillede for nyligt to nye sange med Tony Iommi, Jon og Nicko McBrain. Hvornår bliver disse sange udgivet? Er der planer om et helt album med dette projekt?
De udsendes omkring d. 6. maj, vi har (igen) ingen yderligere planer for dette project, men hvem ved, hvad der kan ske i fremtiden…

Jeg ved, at du altid har interesseret dig for politik. Grækenland står i øjeblikket over for en enorm økonomisk krise på samme måde som Irland og Portugal. Tror du Eurozonen er i opløsning? Hvordan ser du på situationen?
Ja, jeg har skrevet en masse om EU eller Fællesmarkedet, som det oprindelig hed. Du har måske hørt om Mission Creep indenfor den militære jargon? Det er, når en simpel idé bliver klemt fast under sin egen vægt og ideologi på grund af manglende fremsynethed eller politisk lederskab; det er EU. Demokrati – noget som I i Grækenland kender meget til – behøver ikke at blive styret af ekstrem kapitalisme. Der er bedre måder, som også fungerer og læner sig op ad markedsøkonomien. Der findes bedre måder at opføre sig på en denne. Når penge bliver en vare og folk – ågerkarle - profiterer af andres ulykke, er det på tide at sige stop.

Den forbløffende eufemisme, som vi anvender – ‘subprime lån’ er det mest modbydelige udtryk, jeg nogensinde har hørt. Det betyder, at man smider penge efter mennesker, som ikke har råd til det og fastholder dem i livslang gæld. Er der ingen ansvarlige her? Er der ikke nogen, som stopper dette efter det totale sammenbrud i verdensøkonomien, vi lige har været vidner til? NEJ, NEJ, NEJ! I mit fjernsyn derhjemme er der stadig reklamer for disse afskyelige pariaer. EU er politisk uhæderlig, det er ikke demokratiske og star ikke til ansvar over for nogen. Eurozonen er og har altid været en begyndende katastrofe, og problemerne vil blive større. Mandarinerne i Bruzelles, eller hvor de nu gemmer sig, ville elske en fælles skattepolitik – de bruger fundamentalt set pengene – milliarder uden forklaring – og de beslutter derefter hvor meget skat, der skal til for at betale regningen. Og flere penge – flere milliarder – til at redde de ofre, som er fanget i krisens malstrøm. Jeg ville elske at se hele systemet kollapse. Mere elendighed? Måske…men ingenting sammenlignet med, hvad der kommer med EU og den fælles mønt, som vil fejle endnu mere dramatisk end det naive eksperiment med det multikulturelle, som har gjort så meget til at ødelægge øh…kultur. Ironisk, ikke sandt?

Hvordan vil du sammenligne Deep Purple nu I forhold til, hvad Deep Purple var, da du første gang blev medlem?
Vi er ikke bedre organiseret men har det lige så sjovt. Bandet har et lydmæssigt særpræg, så det kan ikke gå helt galt.

Gå tilbage til:
Back to the Q&a index