Dear Friends

DF 74 - Bron (januar 2023)

Kære venner

Jeg ønsker jer alle et godt og fornøjeligt år; To Tusind og Treogtyve kan blive bedre, hvis I virkelig gør en indsats.

Fremtiden tegner bedre, som kong Harold sagde ved Slaget ved Hastings.

Jeg prøver at fjerne pilen fra mit øje, mens jeg forsøger at finde lyset og komme på fode igen; og kæmper samtidig med at kunne gå, nu hvor jeg har mistet halvdelen af mig selv.

Min kære hustru, Bron, døde af en hjertefejl lørdag d. 19. november 2022 på Exeter Hospital.

Det har varet nogle uger, før jeg har kunnet finde de rette ord til offentligt at ære hende.

Offentligt fordi vores liv sammen (fyrre vidunderlige, lykkelige år) for det meste var privat.

Men jeg tror ikke, hun ville have noget imod, hvis jeg offentligt bekendtgjorde, at ’jeg elsker dig min kære B, og vi hører for altid sammen. Sorgens styrke bliver en smule mindre på grund af din fortsatte tilstedeværelse. Tak for din kærlighed og støtte. Vi ses senere.’

Og at hun var morsom, smuk, intelligent og gav en utrolig opbakning til mit og vores datter Grace’s arbejde; jeg var ofte væk på lange turnéer og tidskrævende pladeindspilninger, Bron holdt skansen derhjemme og skabte et vidunderligt og lykkeligt sted, som jeg og Grace kunne komme hjem til.

Nu prøver jeg at samle mig om det kommende års arbejde, som jeg er taknemmelig for (det hjælper) og spændt på.

Men først gælder det en ferie i Caribien, før vi (DP) starter op igen i Pennsylvania d. 10. februar ’23.

Vi kommer ret meget rundt i det kommende år, så jeg håber at se så mange af jeres glade ansigter som muligt til koncerterne eller på en bar ét eller andet sted.

Hilsen,

Ian Gillan

Copyright © Ian Gillan 2023

Gå tilbage til:
return to DF index