Steve Morse

Erklæring fra Deep Purple

Deep Purple meddeler, at Steve Morse forlader bandet efter at have været dets guitarist i mere end et kvart århundrede. Steves personlige forhold har gjort det umuligt for ham at være en del af bandets turné i 2022 og perioden herefter. For nogle få måneder siden indviede Steve åbent bandets fans i det triste faktum, at hans hustru, Janine, kæmper mod en kræftsygdom, så ifølge ham selv ”må jeg simpelthen være ved hendes side.”

Siden han blev medlem af bandet i 1994, har Steve skrevet og indspillet otte studiealbums med Deep Purple:





Purpendicular
Abandon
Bananas
Rapture of the Deep
Now What?!
Infinite
Whoosh!
Turning to Crime

Derudover har Steve gennem årene også indspillet talrige livealbums med Deep Purple.

Steve vil blive voldsomt savnet af bandet, folkene omkring, management, pladeselskab og alle andre, som havde fornøjelsen af at arbejde sammen med ham gennem årene.

Steve har altid været særdeles taknemmelig over opbakningen og kærligheden fra Deep Purple-fans over hele kloden. En sand mester...

Steve Morses egne ord:
Sidste efterår forlod jeg pludselig Purples skrive-session i Tyskland, fordi min hustru stod midt i en alvorlig helbredskrise. Nu næsten et år senere må vi acceptere en aggressiv kræft på stadie 4 og kemobehandling resten af hendes liv. Vi savner begge at være en del af koncerterne, men jeg kan ganske enkelt ikke længere være en del af langvarige eller fjerne turnéer, da tingene hurtigt kan ændre sig derhjemme. Jeg foreslog at finde en midlertidig afløser sidste efterår i håbet om, at vi kunne opleve den mirakuløse kræftbehandling, vi alle har hørt om. Som tiden gik, kunne jeg dog se, hvilken vej det gik efter 28 år i bandet.

Jeg har allerede spillet min sidste koncert med Purple i Florida på Rock Legends Cruise. Jeg vil gerne sige tak til alle tilhørere, der så helhjertet bakkede op om livemusik og forandrede en øvesession til en tordnende, frydefuld oplevelse. Jeg vil savne alle i bandet og folkene omkring det, men at være Janines støtte og fortaler har gjort en virkelig stor forskel på mange vigtige punkter.

Mens Janine tilpasser sig sine begrænsninger, er hun i stand til at klare mange ting selv, så vi vil prøve at spille nogle kortere koncerter i nærområdet sammen med venner for – forhåbentlig – begge at komme ud af huset! Jeg ved, at Simon allerede har fuldt styr på koncerterne, men jeg overbringer ham nøglerne til skrinet, der indeholder hemmeligheden bag, hvordan Ritchie’s intro til ”Smoke on the Water” blev indspillet. Jeg formoder, man bliver nødt til at lirke med nøglen på den helt rigtige måde, for jeg fik aldrig åbnet den.

Ian Gillans ord:
I situationer som denne er det normalt svært at finde de rette ord, men ikke når det gælder Steve Morse; jeg ved, hvad jeg ønsker at sige.

Han kom fra en anden baggrund end resten af os i Deep Purple, og alligevel har hans musikalske geni matchet og spillet en stor rolle i den nye og friske retning, som bandet tog, da han blev en del af det og indspillede det første album med os i 1996. I de efterfølgende år – i over et kvart århundrede – udfyldte han den længstvarende rolle, en DP-guitarist nogensinde har haft og var en del af det længstvarende line-up, der tog sin begyndelse, da Don Airey tog over efter Jon Lord – som trak sig tilbage i 2002 – og har varet helt frem til i dag.

Jeg blev først opmærksom på Steve gennem Dixie Dregs, især nummeret ’Take it off the Top’, der var kendingsmelodien til Tommy Vances BBC rock show, og som imponerede mig voldsomt. På dét tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg en dag ville være så heldig at stå på scenen med Steve og nyde hans fuldendte evner så tæt på.

Jeg kom til at kende ham som en rigtig venlig person, fuld af idéer og med tålmodigheden til at se dem udvikle sig. Han sagde ofte ‘Man ved det ikke, før man har prøvet det’. Vi debatterede jævnligt dén tilgang, og for det meste med godt humør, og han var altid god til både at give og tage.

Steve har et uforglemmeligt eftermæle i Deep Purple, og hans karakteristiske smil vil blive savnet. Det ville være forkert at kommentere hans personlige situation – det er tilstrækkeligt at sige, at han i øjeblikket er i en svær situation, men at han tackler den modigt og så godt, som han overhovedet kan; vi beundrer alle hans hengivenhed; han har hele sit liv været stærkt knyttet til sin familie. Alt dette er kommet på et forfærdeligt tidspunkt for alle inklusiv de øvrige musikere i Deep Purple. Efter to år væk fra landevejene på grund af karantæneregler overalt måtte vi tilbage til dét, vi gør, og det er at optræde live rundt omkring i verden og lave musik på den måde, vi konstant har gjort siden 1968. Med alderen må vi indse, at vi er meget tættere på afslutningen, og det udløser et akut behov, som ikke kan tæmmes. Set fra Steves perspektiv kan jeg sagtens forestille mig, at der ikke findes en ’pæn’ måde at fortsætte med en ny mand, men vi bliver nødt til enten at gøre dét eller stoppe, for det manglende momentum var gradvist ved at blive mere tydeligt; det føltes musikalsk livstruende.

Den bedste måde, jeg kan beskrive det på, er ved at bruge Steves egne ord; da jeg sendte ham et kærligt brev for nogle uger siden, svarede han, at det var underligt at være derhjemme, mens drengene var derude, men at ’realiteterne blandede sig’…og det er, hvad der er sket.

Jeg kan kun udtrykke kærlighed, respekt og gode vibrationer over de minder, jeg har om vores dejlige tid sammen.

Ian Paices ord:
Fra det øjeblik Steve blev en del af Deep Purple, var det tydeligt, at han kunne åbne nye musikalske døre og muligheder for os. Som de fleste store kreative musikere har han evnen til at komme med musikalske idéer, som ingen andre har tænkt på.

Jeg tror, den nemmeste måde at udtrykke det på er, at han altid ’tænker ud af boksen’. Ikke mange af os kan dét! Vi fandt også ud af, at han er en utrolig rar fyr, som med stor tålmodighed ser gennem fingre med vores manglende viden om amerikanske sportshold og -stjerner og vores konstante snak om engelsk fodbold (eller soccer som vores amerikanske venner kalder det). Men der er én vigtig ting, og det er ”familien frem for alt”.

Steve holder fast i det princip i forbindelse med hustruen Janines sygdom. Vi vil savne ham.

Roger Glovers ord:
Da jeg var på turné med Rainbow i Tyskland engang i begyndelsen af 80’erne, hørte jeg ’Go for Baroque’ med Dixie Dregs i bilradioen. Jeg var betaget og købte straks Unsung Heroes. Derefter købte jeg Steves første soloalbum. Sikken en guitarist. Og lidet kunne jeg ane, at vi tolv år senere ville være i et band sammen.

Deep Purple var på et afgørende punkt i midt-90’erne og havde behov for at genopfriske sig selv. Steve var et inspirerende valg og bragte talent og grænseløs fantasi med sig ind i bandet – beviseligt på et af mine favoritalbums ’Purpendicular’ – og det gjorde det muligt for bandet at starte på en utrolig rejse, der nu har varet i 28 år…ikke nogen dårlig bedrift. Han er en lærer, han inspirerede os og især mig med sin energi, opmuntring og klogskab, og hans bidrag og eftermæle i dette band er umuligt at beskrive. Han vil blive savnet, men vores venskab vil bestå.

Desværre har livet blandet sig, og vi står alle med forskellige udfordringer. Janine har brug for ham nu, og jeg sender mine bedste ønsker og tanker til dem.

Don Aireys ord:
Tak, Steve for at have været sådan et strålende lys for mig både musikalsk og personligt gennem de seneste få (20!!) år. Det eneste, jeg kan gøre, er at ønske dig og Janine alt det bedste i fremtiden og med den kurs, livet har sat jer på. Jeg ved, at der skal meget mere til for at slukke for dit talent og din musik, så forhåbentlig ses vi et eller andet sted derude. Mange hilsener, DA

Der vil ikke komme yderligere kommentarer fra bandet. Vi beder jer venligst om at respektere Steve og Janines privatliv og om, at I har dem i jeres tanker i denne tid.